BIO Huset
Den Selvejende Institution BIO Huset
BIO Huset er en foreningsdrevet biograf med ca. 75 frivillige. BIO Huset har en driftsaftale med Skanderborg Kommune og modtager et årligt i driftstilskud. Skanderborg Kommune ejer bygningerne, hvor biografen er placeret og vedligeholder den udvendige del af bygningen. BIO Huset blev etableret som forening i 1994. Inden da havde bygningen siden midten af 1950´erne været hjemsted for en privatejet biograf.
I 1995/96 gennemgik BIO Huset en større ombygning og modernisering. Her blev bl.a. lavet en ny foyer og monteret nye stole, ligesom lys- og lydudstyret af flere omgange er blevet moderniseret. Det betyder at vi nu er på forkant med den tekniske udvikling og kan sikre vores publikum en tidssvarende filmoplevelse.
BIO Huset er ramme om mange forskellige kulturelle aktiviteter. Først og fremmest filmfremvisning, men også koncerter, foredrag og udstillinger afholdes i huset. Desuden er der mødelokaler, som man kan leje.
BIO Huset har en ansat koordinator, med ansvaret for den daglige drift; filmbooking, annoncering, sekretærarbejde, koordination og meget andet. Ud over det, er der ca. 75 frivillige, som står for billetsalg, kiosk, filmfremvisning og bygningsvedligehold. Eksistensen af BIO Huset er baseret på en afhængighed af vores medlemmers bidrag og vores velvillige sponsorer, som vi skylder en stor tak for deres opbakning.
En demonstrationsvideo af BIO Huset kan ses her:


