Open Air
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
Lørdag den 9. juli 2011 havde BIO Huset i Galten arrangeret Open Air filmforestilling. Med velvillig og stor hjælp fra vores sponsorer, Murermester Finn Nielsen, Skovby og Galten Elværk fik vi lørdag eftermiddag i silende regn lavet en god forankring for det 100 kvadratmeter store lærred, som blev opstillet foran BIO Huset på Torvet i Galten.
Der var lidt ængstelse i løbet af eftermiddagen, da det blev ved med at regne, men ligesom vi kunne ønske det – og som bestilt – kom opklaringen og solen til Galten ved 20-tiden. Filmstart var planlagt til kl. 22:00 og en lille halv time før begyndte folk at strømme til Torvet, hvor alt var klappet og klart med friske popcorn i popcornmaskinen foran BIO Huset, så de knap 300 fremmødte kunne få den helt rigtige biografstemning.
Vi viste den livsbekræftende og glade ”Mamma Mia” med bl.a Meryl Streep og Pierce Brosnan i hovedrollerne og alle knap 300 tilskuere fik en hyggelig oplevelse denne dejlige sommeraften på Torvet.
Det er ikke første gang BIO Huset har arrangeret Open Air filmarrangement og med denne fantastiske opbakning fra borgerne i Galten og omegn, bliver det bestemt heller ikke sidste gang, lyder det fra en glad og tilfreds bestyrelse.





