Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Anna Elisabeth Jessen - Forfatterforedrag
Foredrag
Anna Elisabeth Jessen - Forfatterforedrag

Anna Elisabeth Jessen - Forfatterforedrag

Anna Elisabeth Jessen

Tirsdag den 11. oktober kl. 19.00 i BIO Huset

Billetpris kr.:75,00 kr.

Bestilte billetter skal være afhentet senest en uge efter reservationen

Foredraget afholdes i mødelokale 1

Foredrag: Om Hundrede år (bogforedrag)

Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin bestseller Om Hundrede år og om, hvordan det er at skifte spor fra journalistikken og dokumentarismen til fiktion.

Og hvad handler romanen om: En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I stedet overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.