Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Rasmus Nøhr - Koncert
Koncert med Rasmus Nøhr i BIO Huset fredag d. 15. marts 2024 kl. 19.30
Billetpris 275,00 kr.
Medlemmer af BIO Huset 250,00 kr.
Bestilte billetter skal være afhentet senest en uge efter reservationen
RASMUS NØHR
Vi kender alle hans hits. Vi kan sandsynligvis nynne med på dem alle og synge ordene fra de fleste. Rasmus Nøhr er den glade Nørrebro-dreng, som frembringer små lykkelige melodier som landeplagerne "Sommer i Europa" og "Det glade pizzabud", hvor både kritikere og fans må trække på smilebåndet. Han er blevet kaldt den nye Kim Larsen, men Nøhr er helt sin egen, og det er netop det, der gør det så godt og holdbart.
Han kombinerer godt musikalsk håndværk med fængende melodier og finurlige tekster om hverdagens glæder, problemer og skæbner. Efter en lang omvej som pokerspiller, ranchmedarbejder og gademusikant udgav han i 2006 albummet "Lykkelig smutning". Siden fulgte "I stedet for en tatovering".
Han spiller overalt, hvor der er et publikum. I bedste troubadour-stil tager han gerne guitaren på ryggen og synger på skoler og cafeer rundt i landet. Rasmus Nøhr er en ung mand med modne tekster.