Krav om mundbind og Coronapas samt øvrig COVID - 19 information
BIO Huset er nu underlagt krav om brug af mundbind, når man færdes og står i BIO Huset.
Mundbindet må fjernes, når man sidder på sin plads i salen, men skal igen benyttes, når man forlader salen. Krav om mundbind gælder for alle over 12 år.
Samtidig er BIO Huset underlagt kravet om Coronapas, så der skal vises gyldigt Coronapas for at få adgang til biografen. HUSK hvis du har dit Coronapas på papir, skal der også vises billed ID eller sundhedskort..
BIO Huset følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer for at passe på vores gæster og frivillige.
Vi har udarbejdet retningslinjer for ekstra rengøring, aftørring, brug af håndsprit og holde afstand til hinanden både i foyer og i salen.
Desuden opfordrer vi meget til, at BIO Husets gæster køber og selv udskriver billetterne hjemmefra - er det ikke muligt så beder vi jer udelukkende benytte kort, så vi undgår kontanter.
Når du besøger BIO Huset skal du være opmærksom på følgende:
o | I foyer er der sat afstandsmærker på gulvet, således er det nemt for vores gæster at holde afstand. |
o | Der er sat håndsprit frem i hele biografen, og der henstilles til at bruge dette flittigt. |
Det er trygt at gå i biografen både for gæster og frivillige, hvis alle overholder retningslinjerne.
Film skal ses i biografen - på det store lærred.