Bemærk, at forsalget til Avatar: Fire and Ash først starter Fredag den 19/12, klokken 10:00.
Avatar: Fire and Ash
Actionfilmen 'Avatar: Fire and Ash' er James Camerons tredje kapitel i hans storslåede science fiction-saga, hvor teknologisk overlegenhed møder spirituel forbundethed i den dragende verden Pandora.
Filmen fortsætter historien efter de dramatiske begivenheder i 'Avatar 2: The Way of Water'.
Jake og Neytiri er mærket af sorgen over tabet af deres søn, Neteyam - men der er ikke tid til at sørge i fred. En ny og altoverskyggende trussel vokser frem og truer både deres familie og hele Na'vi-folkets eksistens.
Filmen 'Avatar: Fire and Ash' udforsker nye egne af Pandora og introducerer os for ildklanen - en gruppe Na'vi med en helt anden kultur og tilgang til både konflikt og naturens kræfter. Samtidig tvinges Jake og Neytiri til at stille spørgsmål ved deres egne overbevisninger og hvad det vil sige at kæmpe for det, man elsker.