
Fredag 19. september kl. 19:30
CULCHIE med DENIS McLAUGHLIN
Fortolkere af den irske musiktradition
Koncert i BIO Huset fredag d. 19. september 2025 kl. 19.30
Billetpris 175,00 kr.
Medlemmer af BIO Huset 150,00 kr.
Bestilte billetter skal være afhentet senest en uge efter reservationen
De traditionelle irske sange og melodier bliver fortolket af gruppens tre medlemmer, der alle synger og spiller, for at fortælle den gode historie, som Irsk musik er kendt for. Med en musikskat, der rummer alt fra de kendte pubsange over romantiske ballader, lystige drikkeviser og svingende melodier, tilbyder de en bred vifte af musikalske juveler, hvor der er noget for enhver smag.
Denis McLaughlin er et stort navn indenfor irsk folkemusik. Han er fra Derry i Irland og bosatte sig i det sønderjyske tilbage i 1980erne.
Han blev hurtigt en førende irsk musiker i det danske og europæiske folk miljø
og har siden været en inspirator for flere generationer af danske folkemusikere. Denis synger med en meget stærk og flot vokal, både de stille ballader, egne sange og de gode kendte pubsange, som alle synger med på. Han akkompagnerer sig selv (bandet) med guitar, oktav mandola, banjo, bodhrán og bones.
Pia Nygaard er uddannet folkemusiker fra syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole i 2010, hun kendte meget lidt til den irske folkemusikgenre, da hun mødte Denis i 2008 på Strib Vinterfestival. Siden mødet med Denis er hun blevet en skattet del af det irske folk miljø i Danmark. Hun farver musikken i mange nuancer, med sin bløde sprøde klang både i stemmen og på violinen.
Sune Christiansen har i de sidste femten år dykket langt ned i de irske musikalske traditioner. Med hans store passion for musikken og gennem flere ophold i Irland har han fundet sin egen rå stemme og lækre klangbillede på banjo, tin-whistle og bodhrán. Sunes musikalske mentor var Barney McKenna fra det verdensomspændende band The Dubliners.
Sammen udgør de tre garvede musikere musikgruppen 'Culchie', som tilsammen har over 60 års erfaring som udøvende musikere.

Onsdag 1. oktober kl. 19:00
Matilde Kimer foredrag:
Jeg kommer ikke hjem i dag
Arrangeret i samarbejde med Galten Bibliotek og Galten Kirke.
Entré 200 kr.
Bestilte billetter skal være afhentet i BIO Huset, Torvet 6, Galten senest en uge efter reservationen.
Matilde Kimer blev ligesom alle andre i Ukraine vækket af bombefly og missiler, da Rusland startede en storstilet invasion tidligt om morgenen torsdag den 24. februar 2022.
Som DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent har hun dækket begge lande i næsten 15 år, og i dette foredrag tager hun os med til bryllup, til begravelse og med skoleelever ned i de ukrainske beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig. For hvordan kan en hverdag fungere, når luftalarmer hyler normaliteten væk?
Der bliver plads til anekdoter om, hvordan russere, ukrainere, soldater, civile, voksne og børn - og en dansk journalist oplever krigen, og hvilke gamle ar, den har revet op. Matilde viser klip fra dækningen og fortæller, hvordan mødet med mennesker bliver til indslag i radio og tv. Foredraget er en kombination af historie og hendes personlige oplevelser fra både Ukraine og Rusland.